FIONA ANDERSEN
  • Home
  • KROP
  • SIND
  • FÆLLESSKABENDE
  • EFFEKTIVT
  • VIDEOER
  • OM
  • KONTAKT

MØDET MELLEM MENNESKER

 I mindfulness, bevægelse og kreativt udtryk

Danmarks Mentale Sundhedsdag afholdes i ugen 8-16/10-22. Alle arbejdspladser kan søge om 10000 kr til et arrangement, der omhandler mental sundhed og trivsel. Ansøgningsfristen er fredag d. 3/6 til midnat. Ansøg her

Picture

VÆREN OG NÆRVÆR - I ARBEJDET MED MENNESKER

Type: Workshop / fyraftensarrangement
Tid: 2 timer
At være nærværende sammen med et andet menneske forudsætter, at vi er  nærværende i os selv. Gennem bevægelse og mindfulness finder vi større nærvær i os selv og sammen med andre. Møder vi andre fra en væren i os selv, fra vaner eller reaktive mønstre? 
Vi vil konkret arbejde med, hvordan vi bevarer nærværet - eller genetablerer det - i de situationer, hvor vi føler os udfordrede samt hvordan vi møder os selv med venlighed, når vi bliver trigget.
 
​Kontakt mig her

Picture

KOMMUNIKATION OG TEAMBUILDING

Type: Workshop / kursusdag
Tid: 2 timer eller en dag
Skab liv, energi, glæde, samarbejdslyst og–evner, samt evnen til at ”danse med” hverdagens udfordringer. Tilrettelægges sammen med jer.
Kan f.eks indeholde: Samarbejde gennem bevægelse, kommunikation og hvordan forskelle er en styrke, at forebygge misforståelser ved at skelne mellem hvad vi tror og hvad vi ved, at se ting fra forskellige synsvinkler, at bygge i fællesskab.
Der er både læring til hjerne, hjerte og krop. En vekselvirkning mellem foredrag, opgaver i grupper, hele gruppen på gulvet, samt refleksion og læring. 
​Kontakt mig her

Picture

​NLP OG SUNDHED

Type: Foredrag
Tid: 2 timer eller efter aftale
Hvad betyder sindet, vores tanker og overbevisninger for fysisk og mental sundhed? Handler sundhed om hvordan vi har det eller hvordan vi tager det - eller begge dele? Hvad gør mennesker, der er naturtalenter til at holde sig sunde - tænker de på en bestemt måde, og kan vi lære af det? NLP handler om hvordan naturtalenter bruger deres sind konstruktivt. Få inspiration til sunde tanker i hverdagen.
Foredraget kan tilpasses jeres behov mht tid og hvad der skal fokus på.

​​​Kontakt mig her. 
​

Picture

​MINDFUL BEVÆGELSE

Type: workshop, kursusforløb eller indslag i større arrangement
Tid: 1 -3 timer eller efter aftale
Dans, samspil, nærvær, energi og glæde. Kontakt med andre og med sig selv. Nærvær i kroppen giver bedre forudsætninger for at møde andre. Igennem dansen kommer vi hjem i os selv, og derfra kan vi møde andre. 
Workshoppen kan laves med fokus på sundhed og bevægelse, stresshåndtering, eller med fokus på kommunikation og teambuilding.
Den kan laves udelukkende som bevægelse eller med refleksion og læring. Video med deltagere i holdtræning her.
​​​Kontakt mig her. 
​

Picture

MINDFUL BEVÆGELSE I NATUREN

Type: Kursusforløb eller workshop

 Kom i kontakt med dig selv, naturen og de andre deltagere.
Jeg guider 
en meditativ bevægelse i naturen, hvor du kommer til stede i kroppen, giver slip på tankerne og lader op. 
En deltager siger: "Det gav mig en følelse af at være forbundet med jorden og med træerne, og slippe hverdagens tanker en stund og bare sanse. Den form for opmærksomhed kan jeg overføre til mange andre gøremål i hverdagen, så jeg bliver mere nærværende der hvor jeg er."
​Vil I have jeres eget arrangement? Kontakt mig og hør om mulighederne. 

Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Home
  • KROP
  • SIND
  • FÆLLESSKABENDE
  • EFFEKTIVT
  • VIDEOER
  • OM
  • KONTAKT