For dig, der har lyst til at opleve kroppen og naturen på en helt ny måde, som giver nærvær og livskraft. Vi går ud i skoven til et rart og fredeligt sted. Her guider jeg en meditativ bevægelse i naturen, hvor du kommer til stede i kroppen, giver slip på tankerne og lader op. Du mærker jorden, himlen, træerne og græsset, trækker vejret. Når du bevæger dig i skoven med fuld opmærksomhed, kommer du hjem i dig selv og kan give slip på spændinger, hovedpine, stress og jag. En deltager siger: "Det gav mig en følelse af at være forbundet med jorden og med træerne, og slippe hverdagens tanker en stund og bare sanse. Den form for opmærksomhed kan jeg overføre til mange andre gøremål i hverdagen, så jeg bliver mere nærværende der hvor jeg er."
Medbring tøj efter vejret, som du kan bevæge dig i, og evt. en vandflaske.
Her er et eksempel på, hvordan det kan foregå. Videoen er optaget fra et kursus i min have. Alle aldre er velkomne. Der har været mennesker fra starten af 20'erne til sidst i 80'erne.
Intro-workshop, mindful bevægelse i naturen, 1 time Workshoppen foregår 4 gange, og du kan deltage i enkelte eller dem alle. Søndagene d. 2/5, 9/5, 16/5 kl. 15-16, og torsdag d. 20/5 kl. 17-18. Vi mødes på P-pladsen på Munkedalsvej i Ry og går ind i skoven.
Tilmeld dig ved at sende 50 kr pr. gang til mobile pay 21955009 eller kontonr 8411-4143765. Skriv den/de ønskede dato(er), når du sender pengene. Begrænset deltagertal. Hvis der er for mange, laver jeg en ekstra workshop samme dag. Hvis der er for få 5 timer før en workshop, forbeholder jeg mig ret til at aflyse. De tilmeldte vil så få pengene tilbage eller kan deltage en anden dag. Workshoppen indgår i fejringen af Ry’s 150 års jubilæum, arrangeret af Fælles om Ry.
Dagskursus, mindfulness i naturen, lørdag d. 19/6 kl. 10-16 For dig, der vil fordybe dig. Vi tager ud i det smukke naturområde ved søen mellem Bryggebjerg og Alling Vest. Mødested på P-pladsen ved Alling Vest. Tilmeld dig ved at skrive til mig her og indbetal kursusgebyret på 895 kr. på bankkonto 8411-4143765. Tilmeldingen gælder, når betaling er modtaget.